Hvalpe / Om vore hvalpe

Om vore hvalpe

Hermed en liste over kuld vi har lavet siden 1989:
(Klik på tabel for se i læsbar version)Oversigt - kuld fra Wysiwyg
  
Hvalpene har fået ormekur, chippet og har DKK stamtavle, når de forlader os. Endvidere vil der blive udfærdiget en DKK købsaftale. 
Hvalpen er også blevet tjekket af en hunde-kiropraktor, som kan korrigere for eventuelle skævheder opstået i forbindelse med fødslen/opvæksten.
De har fået foder fra Olivers.dk fra de var godt 3 uger, og I vil også få en sæk (4 kg) hvalpemad med hjem til den første tid.
Jeg starter socialiseringen med møder med fremmede mennesker i forskellige afskygninger (selvfølgelig også børn). De kommer ud at køre. De oplever forskellige underlag og lyde både ude og inde. I fryseren har jeg noget vildt, de vil blive præsenteret for.
Vi forventer af køberne, at hunden får lov til at være en del af familien. At den bliver trænet, stimuleret og brugt til det den er avlet til i over 100 år - nemlig jagt. Vi ser meget gerne, at hvalpen kommer til at gå på et hvalpehold fx. via DKK. 
En Tysk Langhår vil også synes det er sjovt, hvis du også laver helt andre ting med den som fx. lydighed, agility, rally, redningsarbejde eller noget helt andet du brænder for. Jeg har engang solgt en hvalp, hvor manden er jæger og konen er i hjemmeværnet. De havde en Langhår i forvejen, som viste samme glæde om manden tog jagttøj på eller konen, der tog hjemmeværnstøjet på!  
 
Ida Thyssen | Bjellekjærvej 2, 3670 Veksø - Denmark | Tlf.: +45 20712268